for lidt søvn

Kelik stragte sig træt han havde ikke fået meget søvn den nat da Makia havde vækket ham midt om natten fordi hele hendes liv var gået af sporet han kikkede på hans ur *6:00* om morgnen gab hvor var han træt han rystede svagt på hovdet for at ryste det meste af trætheden væk

makia gik ind i det lille rum ved siden af keliks som hun brugte til at sove i hun smækkede hårt døren efter sig og gik over og lagede sig på sengen der gik ikke længe inde hendes hvide langerne var plettet af det blod der strømmede for hendes hals og hendes dyne våd af hendes tåre hvad fanen havede hun gjordt hun lå krummet sammen i foster stilling med hænder holdt beskyttende op omkring sit ansigt i hun drejde sig og trykkede på fjernbetjeningen på sin dvd og et hårdt heavy metal band begyndt at sende deres laremde sang ud i rumet musken var et nummer for højt til at det var ehageligt at høre på hun lagede sig tilbage i foster stilling igen

Kelik fik et shock over den høre musik og skrang næsten op hom hvis han var bleve bidt i Rø*** og gik hen mod det sted hvor Makia plejede at sove og åbnede døren og kikkede på Makia og måtte råbe for at over døve musiken "Makia vil du ikke sktue ned" råbnte han blot og holdre sig for ørene

makia lod som om hun ikke høret ham igennem den høje musik hvis hun ville høre høj musik vat det det hun gjorde og det vidste han udemærket godt der var itet der kunen få hende til at skude ned og det hjalp slet ikke på det når hun havede noget at tænkte over da hun fik orden på sine tanker ved hjælp af den musik hun hørte som en kunstner der for ny inpiration af et smuk landskab eller en køn kvinde hun hørte også altid musik når hun dræbte og hun høre kun heavy metal når hednes modstander sparkede røv

Kelik tog sig til hovdet og lukkede døren og satte sig lidt væk og ventede på at hun skulle komme til sig selv da det jo aligevel ike nyttede at råbe af hedne når den kvinde havde fået noget ind i hovdet hun ville var det umuligt at ændre på det

makia vendte sig om på ryggen efter han var gået ud og tog sig til halsen den føltes varm og klistret hun så derefter på hendes finger der var røre og smurt ind i blod hun sukkede hun græd ikke mere det gjorde bare ondt og hun var så uendelig skuffet hun slukket musik turen have taget hårt på hende især fordi hun manglede blod og de gjorde det heller ikek beder at hun ikke havede stoppet blødningen hun vidste at hun måtte være lige på kanten til bevisthed det kunne ikek vare længe igen inden hedens hjerne ikke fik nok blod og hun ville besvime af blodmangel hun rejste sig og gik ud af døren da hun fik øje på kelik smilede hun bare og sagde som om det var den mest naturlige ting i verden "find en præst" så faldt hun hendes ben gav bare efter under hende hun kunne mærke suest fra falet men aligevel ikek var bevist om at hun faldt med aligevel føltes alt som om det gik for langsomt

Kelik havde rejst sig op da hun åbnede døren og fik kastet sig over mod hende da hun drættede om og greb hende og så på hendes hals da han så en rød strip og en vrede umlede op i ham så havde den vampyr været så lusket at drikke fra hende han advarede hedne jo han lagde hende på gulvet og løb hurtigt ud for at finde en præst og kom tilbage lidt efter med en præsten fald ned på knæ foran hedne og begyndte qt kikke og plege hendes sår

makia der atadigvæk var ved bevisthed så på kelik og ikke på præsten der undersøgte hende "undskyld kelik jeg vidste ikke.... jeg kunne intet gøre.... det skete så hurtigt.... undskyld jeg svigtede dig" en tåre fik revet sig løs fra hendes øjnkrog hun rakte hånden frem imod ham

han tog hurtigt fat i hednes hånd og begyndte at nyssede den roligt på hånd ryggen"bare rolig det er okay Makia du dør ikke det lover jeg dig....bare rolig" Sagde han med en blid stemme mens vreden voksede inden i ham og så snart han var sikker på at hun var uden for fare skulle ham på jagt efter vampyren han skulle ikke spille fra dette her

makias stemme var svag men fast da hun så på ham med alvorlige øjne "kelik lad være at gøre noget dumt han er for gammel til at vi kan hamle op med ham uden mere træning han er en af de ælste det var kun fordi han lod mig gå at jeg stadigvæk er her... lov mig at du ikke tager efter ham... lov mig det min bror" hun klemte blidt om hans hånd

Kelik måtte holde sine tåre tilbage og kunne ikke rigtig svare hende da han mere end alt andet ønskede at få hævn for hvad vampyren havde gjordt ved hende hele hans indre skreg for hævn

makia vendte sig og skuppede ikke helt ublidt præsten væk hun greb hårt fat om keliks nakke og så ham direkte ind i øjende hendes isblå øje forlangte et svar "lov mig det kelik jeg kan ikek bære også at midste dig... kelik lov mig det" tårende trilelde igen ned over hendes kinder og hendes øjne var fyldt med smerte

Kelik lænede sig frem så hun kom til at ligge ned igen"makia det kan jeg ikke love jeg er på vanvides reend på grund af dette" sagde han grådkvalt og snak gråden tiilbage dybt i sig og han kikkede på præsten og nikkede til ham som et tegn på at hans skylle fortsætte hvor han slap

"så lov mig i det midste at du venter til at jeg er rask nok så jeg kan tage med jeg nægter at lade dig dø mens jeg ligger i syge seng... og kelik... vil du ikek godt blive hos mig jeg...." hun så væk "jeg er bange for at være alene..." hun havede for første gang i sit liv indrømmet over for ham at der var noget hun frygtede for første gang i al den tid hun havede kednt ham tillod hun sig selv at vise ham en aden side af sig selv hun ligende ikek længer den benhårde vampyrjager som han kendte eller den glade og hyberaktive pig enu var hun bare en såret kvinde der lige havede mistet sit sidste håb"

"de3t kan jeg got love dig Makia" sagde han lod måtte vedne sig for ikke at begyde at tude over det hele det var jo uretfærdigt det hele

makia smilede svagt "godt det er jeg glad for" hun lod resten af sine kræfter sive ud af kroppen og besvimede så dels pg af mangel på søvn og dels pg af mangelen på blod

Hna ae'er hende blidt i panden og går væk fra hende så præsten kan så set på hendes sår

Lægen: "hendes kvælster skyldes som det kan ses bid i halsen hun ville nok blive rask on2-3 ugers tis måske men hun vil nok først vågne om et par dage da det har taget hårdt på hendes krop det her"

Kelik nikkede forståene og måtte tyilsidst lade tårende strømme ned af hans kinder da det var formeget for ham nu

makia trak vejert rolig og tung og var fuldkommen uden for fare hvad det angik hendes øjne var lukkede og hun så langt og længe fredfyld og lykkelig ud et let smil lå i hendes mundvige og det lange sorte hår skjulte haldelen af hendes ansigt hende hånd vilede tungt i hans og på hendes lange og elegante finger var den ring han havede gevet hende til hendes første føselsdag for 10 år siden da de første gang mødte henaden

da lægen havde laget bandagse på hendes sår løftede ha hende op log gik ind i hendes lill kampper og lagede hende ned på den lille madras og satte sig ved sigen af og strøg håret væk fra hednes ansigt oh begyndte at tude mere og tørrede irrteret tåene væk hvor efter han kyssede hende blidt på hånden og rejste sig og fandt sine våben frem han kunne ikke holde hvad han havde lovet il Makia for hans vrede havde mere eller mindre taget over hans krop han gik ind til makia igen og satte sig ned på knæ og kyssede hende på panden og tog hndes ånd i sin og lege den om mod hans pande hvorefter han messede fader vor og rejste sig op igen og gik hen mod krikens dør

da han slap hendes hånd faldt den tungt langs senge kanten den ring hun havede fået af ham faldt af og trillede over og ramte hans fod det virekde nøsten som om at hun vidste at han vlle gøre det og et eller sted dybt inde i sig selv havede hun brugt en urgammel kraft til at få ringen af fingeren og hen til ham som om han skulle tage den og børe den som en lykke amulet men det var selfølig bare over tro og ikek noget der kunne ske eller kunne det det?

Han kikkede på ringen og samlede den op og kyssede den og lagde den på fingeren og nikkede til makia som en tak da han ikke troede på tefældigheder men at altig skete af en grund hvorefter han åbnede døren og gik ud af den og lukkede den efter sig for nu skulle han på vampyrjagt han havde noget han skulle gøre op med en vampyr men han måtte spare på krafterne til en gang ved skumrings tid for han kunne jo ikke findes vampyren om dagen

//out