Jagten efter hævn

det var sen aften før Kelik endelig drog ud på jagt efter vampyren som havde skadet Makia han havde først taget hen til parken hvor vampyrene ofte var om natten han havde skudt en del vampyre før han endelig havde fundet en som var parat til at tale og fortælle han hvor man kunne finde den 4. ældstre vampyr hvorefter han havde draget ud for at finde ham Kelik var godt rasende da han ankom til det gamle forladte hus kelik havde mere eller mindre sparket døren ind og var gået ned i kældren som han havde fået af hvide at det nok var der han kunne finde ham han smadrede døren ind til rummet i kældren som lå mærklagt så der intet kunne ses i det stroe rumd på nær i lyskeglen fra døren stod er en stor stol hvor i der sad Oron med den ene den smidt over armlænet på stolen og en hånd der støttede hans hovde kelik rettede sn pistol mod ham og råbte vredt"hvorfor...? hvad hahnde hun gjordte dig dit sv** du udnyttede hedne jo bare" kelik var godt vred på Oron men ville ikke skyde ham nu

Oron drejde blikket mod Kelik og sukkede utilfrids "gå med dig" sagde han med en kold stemme og virkede ikke yderliger intreseret i hvad knægten avde tænkt sig at gøre da han ikke var nogen trusel Oron var bare træt af stupide mennesker som intet gad at høre elelr se på nær hvad de ville

kelik var rasene vreden stod næsten som flammer ud af hans øjne "nej jeg vil ikke ikke før du har fortalt mig hvorfor ingen skal skade min makker og slet ikke et kryb som dig" han tog sigte og hans hånd var rolig hans finger vilede på aftrækkernen osm om det var den mest naturlige ting i verden for ham at stå med en pistol ov være ved at slå vampyre ihjæl

Oron kikkede ud af øjnkrogen på Kekil men hvirkede ikke som om han så hvad kelik for tog sig da han ikke reagerede på hvad han gjorde "knægt du komme ikke langt med den der men hvis det er den eneste ting du kan finde på så skyd!" sagde han og rejste sig op og kik roligt hen mod kelik og stoppede hun få cm fra pistolen så kelik umuligt ville kunne misse hvis han skød

2nej så let slipper du ikke jeg har ikke i sinde at slå dig ihæl nendnu ikke før du har forkalret mig hvorfor hun havede jo intet gjordt dig... du har smadret hende hun er kun en skygge af sig selv efter dit... dit angreb på hende" han skævede ned på sin hånd hvor hendes ring sad rolig på hans finger som et symbol på hendes venskab og kærlighed hans stemme var rasende og fyld med had

"hvor er du kær du lyder som hende: nej så let spiller du ikke.... ja i ligner da godt nok i hinanden men hvis du virkelig brænder efter at hvide det så skal jeg fortælle dig det" sagd ehan med en blidt drømmene stemme og med et blidt smil på læben hvorefer smiltes forsvandt og en dyster over tog og et koldt blik var rettet mod ham "fordi du har en amkker som næter at se vivrkeligheden som den er huhn nægter at se det onde i øjne og fordrejer virkeligheden hun vil ikke se det onde jeg prøvede at hjælpe hedne ved at banke sandheden ind i hendes lille hovde!" sagde han koldt og vredt til ham

" ved at vise hende hvad indersinden af din mund spidsen på dine tænder... nej du brugte hende til at tilfredstille dine fysiske behov og smed hende væk igen som en brugt kuld... du er intet anet end en hjerteløs vampyre og i modsætning til hende har jeg forstået at vi sv... ikke har følser... hun begk en fejltaglse ved at stole på dig desuden indeholder hendes verden ingen smerte hun har levet i et kloster intet anet og myrdet vampyre sammen med mig jeg kan ikek se det åhh så onde i det" han sigtede igen på vampyre denne gang på hans hjerte

"nej hun har langt fra kun levet på et kloster min lile ven hun hat fået myrdet sine forældre foran hedne men hun nægter at se sandheden jeg ved det hun nægter at se det faktqa jeg jeg ahr myrdet dem hun ved det men vil ikke anderkende det den nonne som passede hedne til at starte med blev myrdet for øjne afhende da hun var 9 år gammel og hun kom i lære hos en præst som voldtog hende men alt det ville hun ikke se hun vil ikke huske det gør hende farlig for en dag ville alle disse mindertage hednes krop og så har du midste Makia for altid.....Jeg prøvede at hjælpe hende" det sidste råbte han nærmest af ham og han kikkede på pistolen og tog fat om den og trådte et skridt nærmer så spidsen af den sad mod hans bryst "så skyd dog" mumlede han

"DET PASSER IKKE!! JEG NÆGTER AT TRO PÅ HVAD DU SIGER DIN SLANGE" skreg han tilbage og trykkede af den lille vievands kulge borede sig ind i vampyrens bryst det kunne ikke passe ikke hans makia det nægtede han at tro på ikke hans makker det måtte ikke være sandt selv hvis det var sandt forstod han godt hvorfor hun havede undertrykt det ville alle mennerkser ikke gøre det samme

Oron folede sig sammen og spyttede en klat blod op og fald ned på knæ men sagde ikke noget eller gjorde noget han sad på jorden og kikkede på sit blod der lagsom flød ud på gulvet "Det passer vært lille ord ja ganske rigtigt er jeg en slange og ja mine ord er som gift ja jeg er et monster ja jeg er en løgner men der er jeg dog noget jeg ikke er jeg er ikke føelsekold eller hjerte løs" sagde han uden en form for tone i hans stemme han rejste sig op og vaklede ind i mørket og skreg af vrede og lød som om han skulle til at hoppe på Kelik men der skete intet lidt efter kom han gående ud igen og huet i hans hjerte var væk "er du s glad knægt....? forsvind med dig du har intet at gøre her andet end at skyde mig men det dræber mig ikke der skal så meget mere for at dræbe mig" sagde han koldt og satte sig ned

kelik bed tænderne sammen denne vampyr var i sanhedenheden sværd at komme til livs han tog sigte igen denne gang imod den lille plet imellem vampyrens øje den lille plethvor kranjet er svagest kuglen ville trænge ind i hans hjerne og vievanet ville huritgt sprede sig ud i hver neste ville mørke befængt hjerne celle hans ansigt var fortrukket i vrede da han affyrede de tre dødbringende skud

Oron flyttese hovdet for kuglerne "det hjælper ikke knægt kugler dræber mig ikke" svare han kort ög kikkede lidt på sin ødelagte stol og sukkede "lad mig nu være før du komme til skade jeg er ikke i godt humør vil du virkelig gerne havde at jeg giver dig skade så jeg også skal til at jagtes af din makker bag efter fordi du ligger døende elle i mange smerter er det virkelig det du lyster" siger han kold til ham mens hans øjne hviler på kelik

han skulegede ondt til vampyren og vendte sig om og begyndte at gå da han nåede til døren vendte han hovedet og så imod ham "bare vendt jeg skal nok få min hævn" det var et løfte han ville holde koste hvad det ville han gik

//out

dørene lukkede efter kelik og Oron blev efter lad tilbage i mørket hvilket passede ham fint da han havde meget at tænke over og lyset var bare en irreterene faktor for ham ham satte sig til rette i stolen så han sad som han gjorde til at starte med og satte sig til at tænke der hvr han slap

//out