En lovet middag

Oron hoppede fra det ene tag til det andet som hvis de store afstande ikke eksisterede han hoppede elegant ned på jorden og stansede op og kikkede mod kvinden han virkede på ingen måde udmattet efter den længere løbe tur men smilte bare og tog hårelastikken ud da den havde fået revet sig løs så hans hår sad forfærdeligt han strøg en hånd gennem det lange hår og følte en lettelse over det

hun steg af motorcyklen og låse den med et tryk på nøglen hun gik over til ham og lagede blidt en hånd på hans kind "lad mig ordne det der jeg er tros alt en kvinde som du selv siger" hun lod sine finger løbe blidt igennem hans hår til det til sidste lå pænt og gladt ned af hans skulder hun trak håden tilbage og støj ham over kinden ved samme lejelighed og vednte sig for at gå ind

Han smilte kort over hende og gik efter hende ind i spisestedet som var fuld af lys og menneske liv på trods af at det var sent på natten han satte sig ned og kikkede på kvinden

hun satte sig ved det lille tomands bord og folde sine hænder som hun støttede hagen på mens hun så på ham med de smukke isblå øjne hun virkede ikke som den kolde og kyniske dræber hun elelrs normalt var hendes jakke de havede hun taget af og hængt på stolen så nu sad hun i den stramt sidene skjoret der stod halåben og afslørede det øverste af hendes bryst og de stremt sidden elæderbukser

Han kikkede på hende og kikkede ned af sig selv og kikkede på hende igen"finder du noget spændene?" spurte han hende drillene og lænede sin hen over bordet og kikkede hende i øjne hans lange sílke glatte hår han yndefuld ned over hans skuldre og gav ham et lettere feminint lock

"og hvis jeg gør?... hvad ville du så gøre ved det?" hun smilede drillede til ham og hvis hun ikke vidste beder ville hun tro at hun flirtede men på den anden side ville hun nok være den sidste til at flirte han var jo vampyr men en røv lækker en

"nok ikke noget du ville ha'" sagde han og smilede lumsk dog lene til hende han strøg håret i den ene side bag øret og kikkede nær gående i hendes øjne og trak vejret roligt uden at hans øjne et øjeblik fjernede sig fra hendes eller røbede nogen af hans føelser han blik var dog stadig mildt

hun smielde og hviskede så med en udforende stemme "det jeg ser er en mand jeg meget vel ville kunne finde intresse i ja ligefrem falde for hvis han var menneske det jeg ser er en vampyr der gør mig i tivl om at det jeg har foretaget mig de sidste 9 år også virkelig er det rigtigte at gøre jeg mener se på dig selv du er jo gude smuk" hun blev siddene og fastholdte stadigvæk hans blik der var ingen ændring i hendes stemme

han smilede kort til hende og lagde sin pegefinger under hendes hange og lænede sig lidt frem og kyssede hende blidt på munden og lænede sig der efter tilbage og smilede til hende og kikkede hende stadig i øjne

hun så en smulge overrasket ud men det fortog sig hurtigt ingen "du er kalr over at det kun er i aften du kan tillade dig den slags hvis jeg ser dig en hværdag i arbejdstiden så vil du blive skudt ned som alle andre... så er du sikker på at jeg kun får et kys" hendes øjne var drillende og hendes stemem udfoderne og legesyg

Han smilede og tog hendes op fordring op og lænede sig frem igen og kyssede hende blidt igen og lagde hans hånd på hendes kind og lod hans lange negle blidt glide ned over hendes kind

hun føldte en svag gysnede fornemmesle af nydesle hun læende sig frem og kyssede ham krævende og læende sig derefter tilbage det havde været hendes første kys og han var en vampyr der var noget galt med den sætning hun så på en af tjenerne "to bøffer meget rød og en flaske sake" tjenerne nikken og skynte sig afsted

Han smilede og lænede sig tilbage og kikkede studerene på hende "jeg har jo helt glem mine manere Oron Michal Satius" sagde han kort og bukkede hovdet og strøg hans hår tilbage og kikkede studerene på hende hun så jo ganske flot ud

"mit navn er makia naïlo jeg tror det er bedst hvis vi glemmer titler i aften og bare nyder hiandnes selvskab så kan vi bekymre os om alt det anet imorgen når vi aligevel har fortrudt hvad vi lavede her i aften eller komemr til sener" tjeneren kom med sakken og makia hældte et glad op og så på ham med et sprøgene blik

"hæld du bare noget op til mig..... lyder ganske fornuftig føelser kan jo ikke komme i vejen for din profetion det ville jo ike være så godt" sagde han anderkende til hende og lod hånden glide ned over hans halskæde og lænede sig frem mod Makia igen

makia hældte op til ham også og tog sit glads "skål for en aften unden hæmininger og forpligtelser" hun smilede til ham og hendes øjne fangede lyset fra starin lyset og hvilket gav hendes øjne et magigisk skær

han to sit glas med sake "skål for en aften uden hæmninger og forpliktelser" gentog han og tog en slurk af sit glas og kikkede stadig makia og satte sit glas på bordet

hun drak sin sake i en sluk det var tydeligt at hun var vandt til at drikke det stas hun så på ham med et blik der røbende hende mere end hun ønskede røbede at hun virkelig ønskede at lære jam at kende også efter denne nar men at hun ikke ville indrømme det over for sig selv

Han tog blidt fast i hendes skjorte og trak hende hentil ham og kyssede hende blidt på munden og slap hendes skjorte og strøg hende blid gennem håret

hun smielde blidt il ham "hvad skulle det til for?... det næste bliver vel bare at du forsøger at få mig i en kjole da det vil fremhæve mine former eller hvad i pljer at sige" hun vidste godt at hun havde en pæn figur og at den var svær at se i det tøj hun havde på og hun ville entelig ikke have synderlig meget imod at blive proppet i en kjole af ham

han lo lidt "nej denne lille tøs skal ikke proppes ned i en kjole ikke i nat" sagde han blidt og strøg hende på kinden "men jeg vil da få så meget ud af natten som jeg kan før du skal tilbage til arbejdet ikke?" sagde han og smilede blidt til hende

hun smilede og kyssede ham krævende som svar på det hun kunne mærke en underlig fornemmelse i kroppen da hun havede kysset ham læned ehun sig tilbage og drak et glas sake mere

han hældte et glas sakke op til sig selv og hælde det ned i sig "vi skal jo heller ikke lade dett gå for lang for din skyld" sagde han venligt og lænede sig tilbage og lagde hænderne over kors og kikkede på hende

"for min skyld siger du.. så vidt jeg ved kan vampyre ikek formere sig på den måde... desuden tvivler jeg på at du overhovedet vill kunne komem så tæt på mig uanset hvor meget jeg end synes om dig nej det jeg søger er trykhed og intet anet troede jeg at du havde gættet " bøfferne belv savert de var næsten hun begyndte langsomt at skræe sin ud

Han kikkede på sin bøf og kikkede på hende "Vampyr blod har fortyndet sig og nye vampyre er stærke men har goså større reaktions evne på deres svagheder de har midstet evnen til at formere sig som mennesker og deres føelser forsvinder som sand mellem deres fingere men dem af os som er ældre har lettre ved at kontrolere vosre svagheder og tøsten efter blod og vores kroppe vender sig hurtigt til nye ting der skader os og vi har ikke midstet evnen til at formere og som mennesker vi har heller ikke midstet vores føelser selv om vi er ganske få ældre lever vi stadig og holder balance blandt vampyerne og menneskers verden" sagde han til hende mens hans blik var koldt og han skuppede bøffen væk fra sig og lænede sig over mod hende "og vi vampyre kan ikke spise menneske føde da vi resikere at dø af det" hviskede han roligt til hende og smilede og lænede sig tilbage og studerede hende