vejen imod renhed

hun stoppede lige uden for kirkens dør hun rejste sig og gik ind hendes skridt var tydelige og tunge hun smed jakken mens hun gik og slobrillerne selv hendes ene pistol blev smidt på jorden den anden havede hun glemt hos ham hun trak på skulderne typisk hun smed også skjorten og gik ind i det lille rum bag ved altert kort efter hørtes der tydelige piske slag derinde fra og en stønne af smerte hun ahvede søndet og dette var den eneste måde til rensning

Kelik trådte ind i kirken og så op mod altret og løb op da han hørte piske slagende "Makia er alt okay...hvad laver du" han stoppede oppe ved altret og kikkede mod døren og og gik der ind til sidst han tog fat i Makia's hånd før hun fik slået siin ryg mere til blods og han trak hende ind til sig "Hvad laver du Makia" sagde han hårdt til hende ad han var bekymret

hun forsøgte at træke sig fri han vidste godt at nærkontakt gjorde hende panisk "jeg renser mig er det så svært at se lige som jeg er træner oplært og opdraget til gemmen smerte vil jeg blive renset for syndige tnaker meget enkelt" hun så på ham hendes øjne var hårde men noget inde bag var der smerten

han gav slip på hende og tog pisken ud af hendes hånd "smerte er ikke vejen til tilgivelse og renselse" sagde han hårdt til hende og gik hen mod en af vægende og lænede sig op af den "tag dog en trøje på Makia du kan jo ikke gå og bede mig om at komme også straffe dig selv så jeg skal se på din smaret ryg bagefter" sagde han vredt til hende og gik over og lade sig jakke på hendes skulder

"det er jo ikk emin syld at du kommer 10 min for tideligt"hun tog sin skjorte på og kikkede surt på ham det var jo ikke det der var meningen hun var nok mest sur over at han havede forsyret hendes selvrendelse huntog pisken ud af hans hånd igen *"desuden den er min" blodet dryppede ned på hendes læder jakke

han smed lommetørklæderne over til hende og tog sig jakke igen "hvad skal dette lille trip dog for hvad har du da nu lavet" spurte han hende bekymret med en vred undertone han lænede sig op af en af vægene inde ii rumet og kikkede afventene på hendes forklaring

" jeg har datet og kysset en vampyr og jeg er bange for jeg er forelsket jeg ved det ikke men han kunne røre ved mig uden jeg panikkede" hun så ned i jorden og lagede beskyttende amrnede om sig selv "jeg har glemt min ene pistol hjemme hos ham"

Kelik tog sig til hovdet og linede at hans kæbe var ved at falde af han stod måbende og kikkede på hende "HVAD?!"råbte han af hende "Hvad hr du gjordt du skal ikke date vampyre du skal dræbre dem slå dem ihjel det er hvad du har gjordt hele dit liv....Årh mand er du klare over hvad du er gjordt det er jo uhørt jeg troede at du hade de bæster de tog jo alt hvad du elskede fra dig og lod dig se på det er jo....helt uhørt har man hørt mage Makia......." han var pænt ophisset men efter en længere pause hvor han havde tysset på hende "Hvidste du at han var vampyr før du kyssede ham?" spurte han med en kvalt stemme der prøvede at holde sin forbløffelse og vrede tilbage

hun kikked ned i jorden og så ud som om hun skammede sig "... øh... ja... faktisk... jeg vidste det før jeg inviterede ham ud... før jeg kysssede ham ..... før jeg tog hjem i hans lejelighed og fik massage... ja fakisk før jeg flirtede med ham" hun så op på ham med store uskyldige øjne

Han vendte sig om og bankede sit hovde ind mod vægen "Er du gal kvinde!? du er vampyr jæger du skal ikke foreksle dig og spicelt ikke i en vampyr" han vendte sig om og tog fat i hende og begyndte at ruske hende "er du sindsyg er himlen og helvede faldet ned i dit hovde siden at du syntes at du skulle date en vampyr og kysse ham lige frem tage hjem til ham ønsker du så meget at dø eller hvad kvinde er du gået fra forstande er du helt galt på den er det takken for at passe på dig" råbte han bekymret af hende mens han ruskede hende hårdt og gav slip på hende da han var færdig med at tale hvorefter han gik og og bankede hovdet ind mod væggen "det kan ikke være sandt.....det kan ikke være sandt.....det kan ikke være sandt.......DET ER SANDT" sagde han mend han bankede hovdet ind mod væggen og måtte stoppe da han havde fået godt ondt i hovdet

"jeg prøvede da også at slå ham ihjæl det gjorde jeg virkelig det er ikke min skyld han er en af de ældste og undveg mine skud jeg spilte for helvede omkring 20 vievandskugler på det forsøg og du ved selv vor svære de er at skaffe og det er jo ikke min skyld at fyren har charmene desuden var det ikke for at såre digjeg ved ikek hvad der skte vi faldt vel bare i snark" hun lagede enhånd på hans skulder "tror du ikke også at jeg fortyder det tror du at jeg står og pisker mig selv for sjov" hun viftede med pisken

Han kikkede på hende og der efter på pisken "Det nytter stadig ikke at piske sig selv....." han trak vejret dybt og sukkede "Du er tilgivet bare det ikke gentager sig Makia....okay? det må du love mig for det ser ike godt ud at du dater en vampyr......." han strøg en hånd gennem hårert og tog sig sammen og rette sig op "Nå men vi må vel også hellere få sanlet krafter til i morgen aften så vi kan dræbe vampyre.... med mindre du har noget vi kunne lave inden da?"

"kamp træning jeg har lige fået tæv af en af de ældre vampyre så vi er tilsyneladene ikke stærke nok det skal der laves om på alle vampyre skal frygte vores navn så vel som de frygter for vores styrke og den skæbne der følger med os de skal frygte det lag af støv der følger vores skrid støvet for tusinde døde vampyre og jeg vil ikke lade en eneste vampyr stå i min vej desuden er vi dødelige det vil sige at vi stadigvæk har mulighed for at blive stærker vi skal bare vende os af med at sovce og træne om dagen og jage om natten hvis vi er heldig kan vi få et stykke mad engang imellem" hun smilede det med maden og søvnen var en spøj men det var det anet ikke

Han smilte og rystede på hovdet og klappede hende på skuldren "De ældre vampyre er ikke lige til at få bukt med selv om vi træner meget de har menge tusinde af års efaring men din vilje vil måske få bukt med en af dem en dag men lige nu skal du ikke sætte næsen for højt i sky det er for farligt at gøre det" sagde han med et smil og ulede hendes hår "men hvis du vil træne så lad og starte"

i løbet af ingen tid havede hun fået hævet sin fod til ansigthøje og lage et velrettet spark imod hans hals et spark der ville sende ham i gulvet hvis det ramte hun var ligeglad med om de var i en kirke det tog vampyre heller ikke hensyn til desuden havede han uglet hendes hår hun smilede venskabeligt til ham mens hun angreb hun elskede det her mere end noget anet i verden

Med sin hånd skuppede han hendes ben væk og smilte venligt til hende "jamen så lad og begynde" han gik lidt tilbage og strakte sig og slog der efter ud mod hendes bryst kasse uden at tænke ret meget på om han ville komme til at skade hende eller ej for pige barnet ville jo kun lære tingene på den hårde måde så derfor måtte hun få det på den hårde måde

hun parkede led ved at lade sit hånled køre nedad og fje hans hånd til siden hun trædte et skidt hen imod ham med den anden hånd slog hun ud efter hans hals stadigvæk mens hun svinede benet i en cirkel hen imod hans side

Han slog hendes hånd væk og slog en baglæns saltomotale og ungik derfro hendes ben hvorefter han trådte hen mod hende igen med en flad hånd flyvende mod hendes srupe som ville gøre at hun ikke ville kunne træke vejret hvis han ramte

hun bukede ryggen ned mod jorden (bedste matrix stil) og undgik hans slag hun satte hænderne i jorden og gav slip på jorden med føderne og trykke sig op af med samlet ben i et angreb imod hans bryst kasse hun vidste at hvis hun ramte ville det sende ham i gulvet med to knækkede riben

Han hoppede elegant tilbage og tog fat i hendes fødder og svingede hende ind mod væggen og smilede venligt til hende imens som om han intet frygtede der skulle ske hende

før hendes hoved ramte jorden tvang hun krooppen op og lagde sine arme om hans hals og kyssede ham venskabeligt på kinden "du er så dejlig når du prøver at knuse mit hoved imod muren... har jeg vireklig dummet mig så meget?" hun uglede hans hårog spredet benne så det ville tvinge hans greb op

han nikkede anderkende "Ja" han gav slip på hendes ben og ullede hendes hår mere end det var før og klappede hende på hovdet og samlede sine ting op igen "Nå lad os salppe lidt af og træne vidre en gang i morgen jeg er ikke helt vågen i nu..." sagde han og gabte

hun lanede elegant på jorden og rettede sig op "så lad gå da det er bare en dårlig undskyldning fordi jeg var ved at vinde" hun vendte sig om og blinkede til ham mens hun tog sin jakke på og fæstnede sin ene pistol i beltet men jeg må heller se at komme tilbage og hendete det anet af mine to små børn han bliver så let ensom hun hentyde til sin pstol

Han rystede på hovdet og smilede af hende "Du vinder aldrig for at du kan det...." han gik og vil hende og ulede hendes hår igen "må du blive voksen" sagde han med en drillede stemme og vendte sig mod døren og åbnede den

hun gik efter ham "og det siger du" hun prikkede ham i siden "hvem var det lige der stod på snowboard ned af krikens tag i vinters eller hvem var der der huggede chefens kones undertøj og proppede det på den jesus figur der hænger på korstet og hvad var din undskyldning jeg sitere: jeg syntes bare at han så ud som om han førs og med den størelses orden i tøj kan man jo indrette 3 telte og stadigvæk have stof i overskud"