tilbage til vampyrens hule

hun følte det so9m om hun ville smelte hvis han fortsatte meget længer hans kys brændte behagelit imod hendes læber og hans berøring trak lange tråde af brænede begær efter sig hun havede sådan savnet ham hun så på ham og hendes øjne afslørede hendes begær

han tog blidt armen til sig og trådte væk fra hende "Din makker står stadig uden for døren..." sagde han kort og samlede sit hår i en heste hale i nakken og strøg sig forsvilvet på kinden hvad var det han gjorde ved hende?

hun så ned i jorden og sukkede hvor efter hun så over på døren da hun drejde hovedet blottede hun samtidig sin hals men lagede ikke mærkede til det "ja det gør han jeg må heller komme ud til ham inden han tror jeg er død og braser ind" endnu et suk forlod hendes dybrøde læber

Han kikkede på hende og bukkede dybt "jeg er glad for at jeg fik noget tid med sig" sagde han og satte sig ned i stolen igen og kikkede på hende

Kelik var ved at blive godt utålmodig uden foran døren og bankede hårdt på den "Makia er du okay er du stadig i live" råbte han gennem døren og ventede på svar

hun gik hurtigt over til stolen og kyssede ham på panden hvorefter hun hurtigt hviskede "find mig når det her har lagt sig jeg vil ikke midste dig igen"
hun gik derefer over til døren den hånd hun havede stukket igennem varmpyren drypepde stadigvæk af blod hun bankede med let hånd på den "ja det er jeg" hun sendte et blik til ham som pænt bad ham om at åbne den

han viftede med hånden så døren gik op

kelik stod på den anden side af døren og kikkede på Makia og spejede der efter rundt i rummet men kunne ikke se nogen

oron havede flyttet sig så Kelik ikke kunne se ham og havede flyttet sig hen bag døren og hviskede til Makia " det skal jeg nok"

hun lagede den blodige arm om kring keliks skulder "vi er færdige her lad os gå" hun smielde træt til ham det havede været en lang dag

han smileede lidt til hende og kikkede på hednes arm "er du okay?" spurgte han bekymret til hende og kikkede hedne ind i øjne

Oron forsvandt lydløst ind i skyggerne og lysene slukkede som his de aldrig havede været tændt
//out for Orons vedkomne

hun smielde blidt til ham og lange en hånd på hans kind "jeg har det beder end noget desuden er det ikke mit blod" hun gik ind i rummet igen da hun ikke havede lyst til at stå stille eller folade rummet det minde hende om ham

han smilede usikkert til hend og gik langsomt op afd trappen "skal vi så tag hjem så du kan få noget hvile?" spurgte han hende

"ja...det må vi heller" hun sukkede og virkede meget fraværende hun sendte et længeselsfuldt blik ind i rummet og begyndte at gå op af træppen efter ham //out