Oron Michal Satius

Navn: Oron Michal Satius

Alder: 3864 år ligner en på 25

Udseende: Langt sort silke glat hår, lyseblå/krystalblå øjne med en mørk ran rundt om, han er bleg i huden, har lange spidse hjørne tænder(når han skal spise), han har et flot makant ansigt er dog også en lille smule femenint, han har et par sorte bukser på, et par sorte militær støvler som går ham til under knæet, han bære en sort skjorte som er lidt åben, han har en loncoat på, og også gerne sorte hansker på til tider. han har lange spidse altid perfekte negle. han er muskuløs, omkring 190 cm høj, og har er meget føselskold at se på

våben: 2 Night hawk, som er meget kraftige pistoler lidt ala hvid jeg skyder skyder jeg dit hovde af

specile tegn: Han bære en halskæde i en kraftig dog tynd kæde som forstiller det ægyptiske evigheds tegn og i halskæden er der en masse heroglyffer, han tager aldrig denne hals kæde af og det er tydeligt at den nok er flere hundrede år gammel måske tusindene

Personlighed: Han snakker sjældent med nogen. Han viser aldrig rigtig sine føelser og er meget elegant når han taler og bevæger sig, han har en stolt holdning dog også rolig og han tager aldrig tingene med en for hurtigt vurdering han holder hovdet koldt og er til tider lidt arugant, han er meget chamerende og venlig når han taler til folk og skjuler sin identitet som vampy ganske godt

styrker: Han er meget fleksibel og hurtig, og ser lige så klart i natten som mennesker der og dagen, han skyder og rammer plet mere eller mindre hvor langt væk målet er, han kan hoppe ned fra mange meter højde uden at der sker noget skade på ham og han lander elegant, han har en stor styrke og kan løfte flere hundrede kilo som hvis det var ingen ting, han taler oldægyptisk, oldgræsk, og latinsk som han taler sit eget sprog

mangler: Han kan ikke tåle sol lyst, og har et mindre problem med sølv ting men ikke s det kan slå ham ihjel bare få han til at ligge i mange smerter, han skal sove i en kiste ellers forsvinder hans krafter langsomt, han kan ike leve uden blod i mere end 2 uge ca. og kan derfor ende med at hoppe på det første og bedste menneske der kommer forbi og glemmer helt at skjule at han er vampy

Baggrund: Du træder ind i det dunkle rum der er op lyst af levene lys vinduerne er dækket af sorte kælder og i det meste af rummet er der små bore i alle størelser med flere starinlys på i et af hjørnerne han du se et større ting som er dækket af et sort klæde du tager for at være et bord da alt andet er bore i midten af rummet står en højt bord med to stole på den ene stol sidder der en høj skikkelse han laver en flyedne hånde bevægelse der beder dig om at sætte dig ned du kikkede lidt rundt igen og voer vejser om du endelig bare burde gå da stedet giver dig myre kryb men du sætter dig ned aligevel da nysgerrigheden overvinder din frygt du skubber stolen ind under sig og finder din lille blok med papir frem og en blyant og kikker på ham "Godften mit navn er Oron Michal Satius" svare han han læner sig lidt frem mod dig så de blåøjne er tydelige og de kikker gennem borende på dig hvorefter han smiler venligt til dig "Hvor når jeg er født?...jeg er født for 3864 år siden i England... hvad jeg mener? det jeg siger jeg har levet lang tid før dig da jeg som 25 blev til vampyr" svare han dig kækt og smiler over din mistro til ham men du skriver det aligevel ned "Om jeg har et bevis på det? nej ikke som sådan men om du tror på mig eller ikke er op til dig" han rejser sig roligt op og går lidt rundt i det lille værelse "Hvordan det er at være vampyr? det har sine fordele så som styrken, hurtigheden, synet, hørelsen og reaktions evnen, disse ting bliver bedre men det har også sine svagheder, sollys.....ak ja sol lyset det er 3839 år siden jeg har set dette fænomen, jeg har set det på film men det er ikke som den rigtige den giver ikke den samme varme den samme fornemmelse men det er jo sådan livet er hvor kom jeg fra?......nå ja svagheder tak.. ja som sagt kan jeg ikke være i sollyset, vievand er også et problem, højelyde ak ja så mange ting man midster nå man siger ja til det evige liv" siger han flygtigt og står i sine egne tanker "Blod? ja blodet er ganske nødvendigt blod er vores mad som brød er jeres" siger han og er trillet ud af sin lille verden igen han sætter sig ned og kikker på dig og siger ikke noget så en ubehalig stilhed breder sig i rummet som du finder tæt og kvælende "bare rlig jeg har spist i aften du har intet at frygte" siger han og smiler til dig "Hvad mit forhold til månen er?...jeg elsker månen den er så dragende spicelt på fuldmåne aftner den er smuk som min kone" siger han og stryger håret tilbage "hvad der skete med hende hun døde på vores bryllops dag af hvad ved jeg ikke" han virker på ingen måde trist over tabet af sin kone han læner sig tilbage i skyggerne "Nej mit forhold til vampyr jægerne er ikke godt de mennesker har eksisteret siden de ville blande sig i det overnaturlige og ukulte mennesker har sværdt ved at holde næsen for dem selv de skal balde sig i alt de bliver verdens under gang en dag!" svare han køligt og han smil var du trukket tilbage i en kold mine som ingen følser viser han rejser sig og finder en flaske frem og et glas og hælder den tykke rødige væske ned i glasset og det er tydeligt at det ikke er vin han stiller flasken på en af bordene og tager en tår af sit glas og venner sig om mod dig og kikker ned på dig med sine kølige øjne du kan endelig se hans tøj ordenligt og han er iført et par sorte bukser en skjorte og en longecoat af læder han træder nærmere på dig med rolige skridt og du kikker bare på ham og ender med at træke blikket tilbage da en lille glød af frygt tændes i dig du synker nervøst klumpen i din hals og tager mod til at fortsætte "Hvad jeg gør mod andre vampyre jeg møder? ja det kommer helt an på om de vil mig noget....vil de mig til livs eller slås dræber jeg dem, hvis de vil snakke lytter jeg men kun hvis de har noget intrasandt jeg gider høre, hvis de bare går forbi mig og ikke ser mig gør jeg intet jeg dræber helst ike uden grund" han tager enu en tår af sit glas og stopper med at gå da han står helt henne ved din stol og kikker ned på dig som hvis du ikke var andet end et et undværlig insekt hans blik er ikke så venlig som det startede med at være og du skubber uroligt stolen ud fra bordet han løfter et øjnbryn "Er der mere du ville?" spørg han dig med et nærmst hviskede stemme som får det til at løbe koldt ned at ryggen på dig og du svare ham hurtigt og rejser dig så hurtigt som din krop nu kan og bukker kort for ham bevæger dig hastigt mod døren åbner den og løber ned af trappen uden at tænke over det og føler en lettelse over at være kommet ud

Andet: (Det sker altid at jeg har glemt et eller andet.. Så skriv det endelig på, hvis du kommer i tanke om det.....)