månens skær

makia sad på springvanet og betragetede månden det var fuldmåne hun smilede over det sælsomme lys den kastede og var godt irttert på den løgteåæl der næsten drænede magien ud af det blege mystiske skærmed dens skarpe og kunstige lys hun havde at bo her i storbyen der var næsten igen natur og selv om natten var der aldig fred hun trak sin longcoat tætter om sig og skyttede sig hun førs en smugle selv om det var nat gik hun stadigvæk med sine solbriller da der var inbygget nattesyn på dem og hun kunne derud over hvis hun trykkede på en knap måle kropsvarmen på folk omkring hende men det var ikke en hun brugte med mindre hun blev angrebet det skyltets den svimlende og sumrende fornemmesle den gav hende mens den var i brug hendes pistoler var gemt under den lange jakke og hendes skjorte var lige akurat så meget åben at man kunen se hendes kavalergang hendes hals og kraveben var blottet i en direkte indvitation til vampyre hun kede sig så hun havde valgt at bruge sig selv om mading i stedet for at støve nogle op og slå dem ihjæl hendes sorte harly stod ved siden af springvanet den rytmiske lyd fra vand der rammer vand havde en beroligende eftekt på hende og et svagt smil vilede på hendes fyldige røde læber hendes sorte hår hang løst og dækkede haldelen af hendes ansigt de sorte lænderhansker lå ved siden af hende og i hånden holdt hun en varm kom kakao hun så på sneen på jorden den virkerde nøsten magisk så hvid den var hun ellskede det sted her nu vor alle butikker var lukekde var der ingen mennesker og det nærmste diskotek lå 30 min gågang væk så der var heller ikke anet larm en bilerne der kørte et stykek derfra

En høj skikkelse dukkede op bag en bygning og gik lidt hen mod Makia men standsede nogle meter væk fra hende skikkelsen var en mand og han var i ført en longcoat, en skjorte og et par sorte bukser hans hår var saat op i en heste hale og pande håret sad løst han virkede ikke som om han var bevæbnet eller ville angribe hende han stod bare det i mørket og kikkede på fuldmånen "mensandt en smuk nat ikke?" spurte han kvinden skønt han ikke kendte hende men det betød intet for ham da mennesker efter hans mening bare var offre for ham

hun smielde lidt og hendes stemme udstålede selvtilid og styrke da hun svarede "i den grad hvordan kan man anet end elske månden især når den er fuld" hun trak det ene ben op under sig og lage den ene arm om knæet for at holde det på plads hun tog en tår af kakoen den føltes delig varm og flydene i hendes mund men ved at hun havde trukket bennet op var skaftet på den ene pistol kommet til syne og det sortemetal virkede både roligt og rygtingydene det var første gang i en månden hun ikke var sammen med sin makekr og for at være ærlig savnede hun en smule selvskab om hun ville indrømme det eller ej

han studerede hendes pistol et øjeblik men fandt den ikke som nogen stor trussel lige nu "det har du ret i" svarede han hende roligt menst hahn frakke smellede i den svage vind han gik lidt tættere på hende mens han kikkede på månen "hvad laver en ung pige som dig dog så sent på aftnen det er ikke sikkert længere" spurte han uden nogen for for tone i hans stemme

"køre rund på må og få forsøger at kalre tankerne er så uendlig træt af at der er nogle der fortæller mig hvad jeg skal gøre pog hvorfor jeg skal gøre det så ja jeg er mere eller mindre stukket af fra resten af flokken og det her sted er sikrere end i parken desuden hvad skulle der kunne ske det er jo ikke ligefrem fordi der findes vampyre eller dæmoner vel og hvis der kommer end røver må han gerne tage min kakao jeg har ikke så meget anet "hun spillede rollen som den oprøriske tennage pige perfekt og hendes tøj fulendete ilutionen det var kun hvis man kendte hende at man ville kunne se igennem det

Han smilede koldt over hendes ord men ville ikke fortælle hende at hun tog fejl omkring det med vampyre og dæmoner "nej du har vel ret" sagde han og gik lidt rundt i sneen "selvom det nu ville være dejligt med lidt forandring i livet vi kunne nu godt bruge nogle vampyre og dæmoner" sagde han unden at afsløre sig selv han fandt det underholdene at være i hendes nærvær og ville lade hehnde være for han havde spist denne aften

"hvis der fantes vampyre tror jeg at jeg ville finde en i manlig udgave og date ham bare fordi det ville pisse mine forælder af jeg er så trat af at de disser vær eneste fyr jeg slåber med hjem bare fordi han har hanekam eller langt hår så hvis jeg fant en vampyr ville de nok være for bange til at sige noget ellers skulle han nok vise dem" hun smilede mens hendes øjne studerede ham igående bag de sorte glads hun rejste sin mentale bariare så han ikke kunne træng eind i hendes tanker eller sind hun havede været vampyr jager læng enok til at lære at være overforsigtigt hun ville ikke ædes bare fordi hun engang sænkede sine parader overfor en fremmed

han slog en varm latter over hendes ord "så der var alsår ingen af de fyre de har bragt hjem der er ville slå op og stå ansigt til ansigt med dine forældre og holde fast på dig? jamen hvad er de så værd at samle på?" han knækkede lidt med nakken og langde hænderne i i hans lommer i frakken han kikkede studerende på hende og kunne se hver en ditalje i hendes ansigt som hvis han stod ved siden af hende

val smielde bare "har jeg påstået at de var det... men det var dem jeg havede og dem jeg får " hun rejste sig og gik over til ham og kikkede op på ham da han var væsenligt højer end hende hun laged een hånd på hans bryst og smielde charmendere op til ham "med mindre at du selfølig indvitere mig ud at spisse jeg tror aldig jeg har været på date med en der så så godt ud som dig... du er vel ikke optaget" hun så udforderne på ham og lod blidt sin tunge fugtige sine læber hun støj fraværende hånden igennem håret og trykkede ved samme leglighed på kappen i hendes briller da hun ikke kunne mærke hans hjerteslag

Oron trak sig tilbage fra kvinden og trøg hans hår om bag øret "Jeg tror nu jeg er lidt for gammel til dig unge dame" sagde han og smilede venligt til hende og trak hans hænder op at lommerne og hans øjne viste ingen form for føelser men stirrede bare kold på hende

val slukkede igen for brillerne ganske rigtigt han havde ingen kropsvarme hun fortsatte ufortrøendt sit skuespil "hvor gammel er du da du ser ikke synderlig gammel ud den sidste jeg dattede var ca 37 år eller noget i den stil han var ihværfald 2 år ynger end min far og mine forælder flippede fuldkommen da de fandt ud af det men han var nu meget nuttet" hun smilede og spissede sine læber hun så meget sød og uskyldig ud

ham kikkede på hende og vidste at der var noget galt men viste det ikke og smilede" for gammel til dig" svarede han og gik lidt rundt om spring vandet og strammede sin hestehale i nakken og fandt sin hansker frem og tog dem på men var hele tiden på vagt

hun havede ryggen til ham da han gik over bag springvanet "det tvivler jeg slet ikke på" med de ord greb hun pistolerne vendte sig om i samme bevæglese og affyrede imod ham de små kvivsølvskulger fløj hurtigt igennem luften og vilel være sværde at undgå et skævet smil havede bredt sig på hendes ansigt det var nu tydeligt at hun ikke var det hun havde givet sig ud for at være TEOV´s mærke kom til syne da hendes jakke svingede til side pg af den hurtige bevægelse

Oron hoppede elegant til side for skudet og vendte sig om og smilede bare venlig til hende "det regnede jeg heller ikke mde lille vampyr jæger" sagde han med lidt venlighed i stemmen og stod bare stille og ventede blot på hendes næste angreb

hun sænkede pistolerne og kikkede afventende og overlegent på ham "det var du en del tid om at finde ud af jeg må også indrømme jeg var ved at være traæt af rollen som uskyldig lille pige ja det er faktisk præcis sådan nogle typer der er til at brække sig over vil du ikke give mig ret" hun satte fræværdne den ene hånd i siden

"nej ikke helt jeg spillede bare med jeg fandt det underholdene" sagde han og lænede sig op af en lyste pæl "og du har ganske ret de er i at de ikke er elskværdige men irreterende" sagde han med en rolig blid stemme og fandt en en pake smøger frem fra jakken og tog en frem og tændte den "men jeg er nu også for ´gammel til dig med mindre du ville date en der er 3864 år gammel" sagde ham venligt til hende og tog et sug af smøgen og lod røgen langsom sive ud

hun satte pistolerne på plads og så på ham "giver du en jeg har glemt mine derhjemme sammen med min pisk" hun gik over og lænede sig op af sin motor cykel o gabte så hu gad entelig ikke slås med ham hun havede ikke lavet anet hele natten end at tæve vampyre " hmm så er du jo halvgammel selv af jeres art men hvad pokker når du er vampyr gør det vel ikek den store foreskæl hvor gammel du er beklageligvis dater jeg ikke vampyre jeg elimenere dem du er heldig at det er søndag jeg har fri"

Han smilte kort og kold og lagde ligthren med i passen og smed den hen til hende og tog et væs til af sin "hm dejligt da så skal jeg jo ikke kæmpe" kommentered han og kikkede op på månen igen og mumlede noget svagt for sig selv og strøg håret ombag øret i den ene side og kikkede på hende igen

hun greb den uden så meget som at løfte blikket og tog en ud hun så på mærket "fornutigt valg" konstatede hun for sig selv og tændte den så og smed den tilbage til ham "jeg takker sig mig så hvad laver du entelig her er du på jagt eller bare ude og se på stjerner" hun virkede entelig ligeglad og virkelig kold mens hun tog et hvæs af smøjen

Han greb pakken og smed den tilbage i lommen og kikkede på kvinden "nej føde har jeg fået nok af idag jeg kikker blot på månen det er en smuk nat" sagde han kort og tog et hvæs til at smøgen og smed den ned på jorden da han havde røget den færdig han skuppede sig væk fra apælen og gik lidt rundt i sneen

hun kikkede op på månen og spurgte der efter med en stmme der var dyb af sorg "hvorfor gør i det hvorfor dræber i uskylidge der intet har gjordt jer hvorfor tvinger i menensker til at jage jer for at forhindre at i tager flere fra os som vi elsker kan du give mig en god grund tila t i skal bringe så meget lidenese over os så meget smerte hvad fanden har vi gjordt jer" hun så ned i jorden og vinden bløste hendes hår væk så hendes hals og ansigt var blottet

"af samme grund til at i dræber os.... overlevelse " han stansede og kikkede på hende " og desuden er det ike kun og der dræber uskyldige menneseker i gør det jo også selv i gør det bare uden grund" sagde han kækt og gik hen mod hende

hun vendte sig om imod ham "hvad var så grunden til i ikke tog mig med jer mens i var igang med at fortære hende jeg håber fanme jeg har fået jeres slags til at fortryde at i nogle sinde skadet en der stod mig kær og glemte at skade mig jeg håber fanme at i alle må rådne op i helvede" hun var så vred at hendes følser bare fik overtaget en tåre fandt vej ned bag de sorte glads og løb stille ned af hendes kind hendes stemme var kold og såret flere års fustration kom til syne på en gang

¨"ja det kan jeg nu ikke svare på da jeg ike har taget noget af dit" han gik hen til hende og strøg hendes tåre væk og kikkede ned på hende "og desunden er selve livet nok et helvede al det had al den sorg alle de ligyldige mord" han satte sig på kanten af spring vandet og kikkede på hende

"du står lige så meget til ansvar for din races hanlinger som jeg gør overfor mine kolegas og hvis livet er så storet et helved for dig skal du bare sige til så skal jeg nok befrie dig for det" hun tog sine solbriller af og afslørede hendes intense isblå øjne hendes skønhed var slående nu vor hendes brilelr var væk øjne fulde af mystik og smerte hævn og styrke og inde bag dem stod en usikker lille pige der aldig var blevet elsket hun så på ham med sine intense øjne og fastholdte hans blik hun mente hvad hun sagede det var tydeligt