månens skær

han smilede over hendes udtryk "Jeg har lært at tage livet som det kommer men min dag hvor jeg skal forsvinde er ikke kommet i nu men når den gør skal jeg nok finde dig hvis du stadig lever" sagde han venligt til hende og mente hvad han sagde hhan stramte sin hestehale igen "du er da ganske køn uden dine solbriller der gemmer sig jo en ung dame bag dem" sagde ham roligt til hende

hun lo over hans udtalese "ung dame mig nej jeg tror du er galt på den kære jeg er det sidste du kommer en kvinde jeg kan hværken synge elelr danse og jeg nægter af princip at gå i kjole jeg fortrækker bukser da jeg ike kan kæmpe i skørter desuden har man brug for en kvaler for at kunne kalde sig for en dame" hun smilede lidt og satte sig over ved siden af ham da det nu var tydeligt at ingen af dem havde tænkt sig at kæmpe "tro mig ukrudt fårgår ikke så let" hun hentyde til den del med hans død

"en dame behøver ikke at gå i kjoler og små nedredele eller fint tøj tro mig en køn lille damer er de nu en gang" han smilede lidt og tog sine hansker af og strakge hans finger på de sagde knæk og han kikkede på makia igen "vi for se tiden kan altid bringe noget u ventet"

"det er tydeligt at høre at du ikke eer fra denne tidsalder ser du nu er damer sådan nogle fingene augante nogle der går i kjoler og ser fornemme ud kvinder er de normale kedelige trunter der forpester vores by med deres sekraterjobs og travle indkøbsdage og tøser er sådan nogle som mig ustyrlige møjunger der ikek har noget uddanelse ingen opdraglse og entelig bare rækekr fuck af det hele" hun kikkede på ham godt tilfredes med sin beskrilse af det bagligdags liv

han lo lidt over hendes svar "jamen så må jeg jo give efter og sige at du er en tøs men jeg stadig have lov til at sige at du er en flot tøs" sagde han og rejste sig igen og frandt sine smøger frem og tændre en cigaret og holdte pakken mod hende og kikkede spørgene

hun tog en og smielde let en svag rødem bredet sig over hendes kinder "øhh.. jo... jamen ... så rakker jeg da... ...... ..." hun var ikke den der fik flest kompligmaner og slet ikek af vampyre og slet ikke om hendes udense hun tændte smøjen og tog et hvis mens hun koncentrede sig og gløden for at skjule sin rødmen

han lagde pakken tilbage og smilte lidt for sig selv og tog et hvæs af cigeratten og smilte lidt over hende "det er du hvidst ikek vandt til" sagde han lettere drillende og kikkede på månen og sukkede og mumlede igen noget uforståendt og kikkede på makia "hvor gammel er du?" spurte han og gik satte bevægede sig lidt frem og tilbage

"jeg er 19 har jaget vampyre siden jeg var 10 det vil sige i 9 år ca og nej jeg er ikke vandt til at blive komplimenteret af en vmapyr der oven i købet ryger så vidt jeg ved er der ikke så mange af jeres slags der gør det men hvad fanden der slår jer næpppe ihjæl det er kun os andre der må lid ene tidlig død for at få en lille smile nydelse i livet" hun fulgte ham med øjende jo han var vireklig lækker en skam han var vampyr

"det var da ganske tidligt du startede" sagde han gik over mod hende igen "hm ja jeg ved det men det har en beroligende efekt på kroppen" han smilede lidt til hende og satte sig ved siden af hende så der kun var få cm fra dem

hendes ansigt formøkrets ved mindet "den nonne der ioforstede mig belv slagtet af vampyre da jeg var 8 så jeg svor hævn og da jeg var 9 fik jeg tilbudet om at komme i lære som 10 årig dræbte jeg min første vampyr og ja det har det i den grad" hun lagede beskyttende en arm om sig selv som for at fjerne en indre smerte

"det var trist" han kikkede på hende og løftede hendes hovde op med en pegefinger så hun så lige ind i hans blå øjne "hey... lad mindet slippe fri det hjælper" sagde han roligt til hende og tog et hvæs til af smøgen og smed den ned på jorden

"jeg vil ikke huske da det kun bringer smerte med sig ser du den præst jeg gik i lære hos havede noge syge tilbøjligheder med små børn især piger så lad være med at forsøge at få mig til at huske for din og min skyld" hun tog et hvæs og pustede røgen i hovedet på ham for at understenge hendes ord

han virkede ikke berørt af røgen og holdte bare hendes blik "Smerten ville vokse hvis du ikke slipper minderne og de ville ødelægge dig inde fra og tilsidst ville dine føelser løbe af med dig og du ville ikke kunne kende forskel å ven eller fjende" sagde han roligt til hende og tog roligt fat i hendes hånd med smøgen

hun så på hans hånd "og hvorof rer du ikek bare ligeglad det er jo ikek ligefrem fordi du vil være i nærhenden når det sker desuden er du en vampyr og i har ikek følser" hun forsøgte at vriste sit håndled fri ligepludselig utryk med at have ham så tæt på det begyndte at meinde hende om præsten når han holdte fast i hende hendes anden hånd begyndte at lede efter hendes pistol hun fik fat i den pegede på hans hånd og skød hvis man ikke vidste at det var kviksølvskugler ville man tro at det var normale kugler også ville en vampyr ikke tage skade af dem

hans hånd sad holdte fat i lidt tid efter hun skød han i hånden hvor efter han gav slip og vendte sig væk fra hende da hans tænder kom frem, og hans ansigt for stak sig i en vred mine og han prøvede at beherske sig selv han kikkede ned på hans hånde og hans sår begyndte langsom at lukke og smerten for tog han rettede sig op igen og vendte sig mod hende og smilte skævt til hende "av" kommenterede han kort og knækkede med nakken

"hun så på ham og smield elet hun var udemærket kalr over at det kviksølv der var i kulgen snart ville begynde at sprede sig i hans hånd og brænde som vievand i ca 5 minutter før det ville dø hend hun løftede et øjnbryn "lad være at holde mig fast jeg bryder mig ikke om det"

Oron kikkede på hende og bed huld i hans arm og pressede det meste af blodet ud af sine sår og lukkede igen sårende "det er et stykke tid siden det er sket for mig" sagde han kort og så ikke ud til at tage notis af hvad hun sagde han fand enu en smøg frem og tændte den og tog er ordenligt sug da hhans hænder var begyndt at ryste "hm kviksølv ganske ubehaligt men ikke så dødlig som det var i starten" han smilte veligt til hende stramte hestehalen da den havde en tendes til at løsne sig

"du er en af de stærkset vampyre jeg har mødt længe når ikke engang kviksølv kan få dig til at krybe sammen" hun smiled ehun nød hans selvskab vor lidt hun ville indrømme det over for sig selv hun rejste sig op og gik over til ham og tog et solidt tag i hans jakke og trak sig selv ind til ham så hun kun stod 3 cm fra hans ansigt hun så op på ham og smielde overlegnet "blev det til noget med den middag jeg har fri idag og vil gnere nyde den inden jeg skal på arbjede imorgen og eftersom du er det eneste handkønsvæsen i nærheden der lever op til mine stantarter må det blive dig det får ud over"

Han smilede til hende "så hop op på den din kvern og begynd og kør jeg skal nok holde trip med sig" sagde han med et smil og løsnede sig fra hendes greb og begyndte at gå over mod en af de små gader og vente sig om og kikkede på hende "kommer du med?" spurte han hende kækt

hun trak på smilede båndet og gik over og statede motorcyklen hun tog igen solbrillerne på og stated eden og kørte over til ham det ver tydeligt at hun ikek hvade kørekort da hun ikke ligefrem kørte pænt

Han øjne gav et øjeblik et lille gyldent skær og han satte af og løb som et rovdyr som var på jagt efter sit bytte ned mod gaden ligt længerne fremme

//out